Forside · Om hjemmesiden · Kontakt os 05. September 2010
Om Solbjerg
Velkommen til Solbjerg
Kort over Solbjerg
Solbjerg Fællesrådet
Om Fællesrådet
Fællesrådets medlemmer
Forretningsudvalg
Vedtægter
Solbjerg NU
Arkiv
Solbjerg Fritidscentret
Om Fritidscentret
Fritidscentrets Brugere
Fritidscentrets Bestyrelse
Vedtægter
Solbjerg Aftenskole
Link til
Solbjerg Aftenskoles
hjemmeside.

Begivenheder
Ma Ti On To Fr
    1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30      

Ingen begivenheder.

Statestik
Fritidscentrets Brugere

Brugerne af Solbjerg Fritidscenter

 

Solbjerg og Omegns
Folkedanserforening.

Arne V. Andersen

Solbjerg Havecenter

Onstedvej 2
8355 Solbjerg
Tlf.: 8692 8103 eller 8692 7075
E-mail:
arnev@mail.dk

 

Vi starter op på en ny forårssæson onsdag den 3. januar 2007 med danseundervisning i Fritidscentret i Solbjerg.
Undervisningen ledes af Børge Sørensen, Ejnar spiller på violin og Asger på harmonika.

Vi er ca. 40 medlemmer, der hver onsdag aften fra 19,30 – 22,00 danser folkedans, kun afbrudt af en ½ times kaffepause til medbragt kaffe og brød.
Alle, også enlige, er velkommen  til at møde op og danse folkedans, de første 4 gange er gratis for nye dansere.

Kontingent for at danse er 200,00 kr. pr halvår.

 

De Ældres Billardklub
Jens Peter Andersen


Vestervangsparken 27
8355 Solbjerg
Tlf.: 8692 7017

Vi er en klub med ca. 40 medlemmer, der spiller keglebillard på 1. sal i Solbjerg Fritidscenter. Klubben er baseret på seniorer fra ca. 60 år og opefter. Der er stadig plads til nye medlemmer, og det må gerne være damer.

Interesserede kan kontakte os telefonisk, eller møde op i Fritidscentret, Solbjerg Hovedgade 90, tirsdage mellem kl. 9.00 -11.00, hvor der næsten altid er nogen fra bestyrelsen tilstede.

Der spilles i hold af op til 4 personer af gangen i 2 timers perioder ( kl. 9-11, 11-13.13-15.15-17) normalt mandag – fredag fra kl. 9 -17.

 

De ældres Petanqueklub ”GRISEN”
Anders Fallentin


Kærgårdsparken 1
8355 Solbjerg
Tlf.: 8692 6463

Dette er en klub for seniorer fra ca. 60 år. Vi er ca. 25 medlemmer. 
Om sommeren spiller vi på en jordbane ved sportspladsen overfor ”Fakta”, hvor der er masser af plads.
Om vinteren holder vi kontakten ved lige ved at spille inde i Fritidscentrets sal, hvor vi spiller med Boccia kugler på tæpper.

Så de der har lyst til prøve, kan møde op torsdag formiddag mellem kl. 9.30 – 11.30. I tilfælde af ”dårligt vejr” går vi ind i salen i Fritidscentret.

Klubben har kugler til begge former.

 



De Ældres Hobbyklub
Ida Fallentin


Kærgårdsparken 1
8355 Solbjerg
Tlf.: 8692 6463
Mail: solfal@mail.dk

De ældres Hobbyklub.

Det er et mødested for pensionister og efterlønsmodtagere, hvor man kan mødes og lave mange ting - såsom strikke - kniple - male - sy patchwork - lave pergonami m. v. og endelig er der nogen, der spiller kort.

Da man ikke må have lønnede lærerkræfter, er det hjælp til selvhjælp. Nogen kan det ene og en anden kan noget andet, så vi hjælper hinanden, men det mest vigtige er måske det sociale samvær. Der drikkes også kaffe ind i mellem. Husk kop og evt. brød.

Vi mødes om mandagen fra kl. 13 til ca. kl.16 i perioden fra midten af august til sidst i maj.

Evt. oplysninger ved formanden Ida Fallentin tlf. 8692 6463

På gensyn !

Solbjerg Pensionistforening
Marie Hansen

Møddebrovej 29
8355 Solbjerg
Tlf.: 8692 7770

Vi er en forening bestående af ældre medborgere i Solbjerg og omegn. Vi er 166 medlemmer over 60 år pensionister eller efterlønnere. Vi har 8 møder om året i Fritidscentret med underholdning, sang, musik eller lysbilleder fra hele verden.

Om sommeren arrangerer vi både en halvdags og heldagsudflugt i Danmark. En gang årligt en 6-7 dages bustur til udlandet.

Medlemskontingentet er 60 kr. årligt.

 

Øvrige brugere af Solbjerg Fritidscenter

Ældreaktiviteter med  Inga Fast

Hver tirsdag fra den første uge i september og til ca. 1. maj er der åbent hus for alle pensionister fra kl. 9-12. Mange kommer for at spille kort. Flere kommer for at deltage i gymnastik, som foregår i salen fra kl. 9.30 – 10.30. Gymnastikken er lettere øvelser til iørefaldende musik så alle kan deltage. Det er i øvrigt 34. sæson vi er i gang med. Fra kl. 10.30 til ca. kl. 11.00 drikker vi kaffe og synger et par sange. Omkring fastelavn og til jul, gør vi lidt ekstra ud af kaffen.

 

Nogle af Aftensskolens hold som er i Fritidscenteret

Yoga for de friske - Studiekreds -Hærvejen -Sangaften

Se mere om Solbjerg Aftenskole i menuen til venstre.

 

Tirsdags banko i fritidscenteret.

HUSK DET NU BANKO hver TIRSDAG fra 1. tirsdag i SEPTEMBER og frem til udgangen af april
DØRENE ÅBNER KL. 18.00, KL. 19.30 BEGYNDER SPILLET.

 

Dagplejen i Solbjerg Fritidscenter:

Den kommunale dagpleje i Solbjerg, som p.t. består af 12 dagplejere og 43 børn, benytter fritidscenteret to formiddage om ugen, mandag og onsdag til vores legestue. Med sang, leg og sjove aktiviteter for børnene. Den sidste onsdag hver måned holder vi en heldagslegestue, hvor vi alle sammen er i fritidscenteret hele dagen sammen med børnene.

Vi fejrer også de forskellige højtider i fritidscenteret. Vi har f.eks. fastelavn, høstfest med spillemænd for børn og forældre og julefest. Vi bruger også fritidscenteret til at invitere institutionerne i Solbjerg til vores arrangement, hvor vi har åbent hus i forbindelse med børnekulturugen.

Mandag og onsdag formiddag. Mødes alle dagplejerne i Solbjerg med alle deres børn til fælles aktiviteter.
Der er legetøj til børnene i fritidscentret. Der er køkken, hvor de kan tilberede deres mad.

 

Dokument ansvarlig Oprettet den Version Sidst revideret
       
Copyright © Solbjerg Fællesråd 2008-2010