|
VI SØGER NY AFTENSKOLELEDER
Vor nuværende aftenskoleleder i Solbjerg Aftenskole har af private grunde ønsket at fratræde sin stilling som aftenskoleleder efter kun et års forløb, hvilket vi beklager meget. Jan Kjeldsen har taget flere gode initiativer i den korte tid , han har været leder af aftenskolen - initiativer der lovede godt for fremtiden. Derfor skal vi atter i gang med søgeprocessen, hvor vi søger en ny aftenskoleleder for tiltrædelse med tiltrædelse i april/maj, hvor den igangværende forårssæson slutter.
Solbjerg Aftenskole er som bekendt vores lokale aftenskole med mange år på bagen, og aftenskolen drives af Solbjerg Fællesråd til gavn for borgerne i Solbjergområdet. Derfor er det et interessant job med mulighed for en god personlig udvikling.
Aflønning i henhold til gældende regler for drift af aftenskoler i Århus kommune.
Interesserede ansøgere er velkomne til at kontakte formanden for Solbjerg Aftenskole med eventuelle spørgsmål eller send din ansøgning, og du vil høre fra os.
Finn Krogslund Jensen, Bøgevangen 41, 8355 Solbjerg
Tlf. 8692 7531 eller e-mail: krogslund@jensen.mail.dk
|